kirke, bibliotek og observatorium
Trinitatis Kirke og Rundetårn er opført af Christian 4. (1577-1648). Grundstenen blev lagt i 1637, og i 1642 stod Rundetårn færdig, mens kirken og kirkegården var klar til at blive taget i brug i 1656. Meget usædvanligt for et kirkebyggeri blev kirken og tårnet konstrueret til at rumme hele tre funktioner. Det var kongens løsning på tre af universitetets presserende problemer, hvoraf de to intet havde at gøre med rent kirkelige forhold. Universitetet manglede en kirke til de studerende, plads til universitetsbibliotekets bøger samt et observatorium, hvor astronomerne kunne studere stjernehimlen og løfte arven efter den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe.
I 1635 opkøbte kongen derfor tre gårde overfor studenterkollegiet, rev gårdene ned og lagde grundene sammen til én. Her opførte han byens næststørste kirke – udelukkende til de studerende og professorerne ved universitetet. På loftet over kirkesalen blev der indrettet et nyt bibliotek til universitetet, og noget tyder på, at det var bibliotekets pladsbehov, som afgjorde kirkens størrelse. På toppen af Rundetårn blev der bygget et astronomisk observatorium. Det betød, at kirkens klokker ikke kom til at hænge i tårnet, men blev forvist til loftet over biblioteket. Kirken blev navngivet Trinitatis, som betyder treenighed – Faderen, Sønnen og Helligånden – men måske rummer navnet også en skjult reference til kirkens tre funktioner.
Christian 4. holdt af funktionelle løsninger, men også af at overraske sine omgivelser. Rundetårn har flere særprægede elementer, som viser, at kongen var dybt involveret i byggeriet. En murstensgang, som den i Rundetårn, kendes kun få steder, men den gør det lettere at komme op i tårnet, og muligvis havde kongen planer om at kunne køre til toppen. Kirken var bygget til universitetet, men bar den oldenborgske kongeslægts farver: I ydermurene var der bånd af gule og røde mursten, ligesom i flere andre af kongens byggerier, og også biblioteket var malet i røde og gule farver. På den måde gjorde kongen det tydeligt for enhver, hvem der stod bag byggeriet.
Rundetårn prydes af en ni meter høj rebus, der er udtænkt af kongen. Den lyder: ”doctrinam” (dvs. ”den rette kristne lære” på latin) + et sværd (symbol for retfærdighed) + ”dirige” (dvs. ”led” på latin) + ”Jehova” (dvs. ”Gud” på hebraisk og skrevet med hebraiske skrifttegn) + et hjerte + kongens monogram med krone. Det tolkes – med moderne ordstilling – som: Gud, led den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian 4.s hjerte. Det var kongens ansvar at styre riget fromt og retfærdigt for ikke at nedkalde Guds vrede. Derfor måtte forbrydere som Gertrud Nielsdatter også straffes hårdt, da Guds straf som pest eller krig ellers kunne ramme landet.
Udover indgangen til Rundetårn er der også fire indgangsdøre til kirken. Kun den sydlige portal, hvor du mødte Niels, er original og er kirkens eneste bevarede portal fra 1600-tallet. I 1921 opdagede man et ukendt underjordisk rum under gulvet i Rundetårns kælder. Rummet var forbundet med en skakt, som førte op til indgangen ved bibliotekssalen. Det viste sig at være til en såkaldt hemmelighed, et studenterlokum, uden for læsesalen. Hele ni læs formuldet latrinindhold måtte køres væk.
Kirken kunne ikke klare sig økonomisk alene med de studerende, og derfor blev den gjort til sognekirke for almindelige københavnere i 1683. Ved en stor bybrand i 1728 blev biblioteket, observatoriet og kirkens inventar flammernes bytte, men murene holdt, og kirken blev genopbygget.
Rikke Simonsen
Læs mere
Jan Steenberg: ”Trinitatis Kirke”, i Danmarks Kirker, I. Københavns by, bd. 2, 1960-65, s. 225-398.
Inger Wiene, Kirsten Sandholt og Jesper Vang Hansen (red.): Runde Kirke, Taarn og Sogn. Trinitatis gennem 350 år, 2006.
HistoryCity Apps 