Studenterliv i 600-tallets København

Studenterlivet i København var ingen dans på roser, men datidens studerende var heller ikke ligefrem dydsmønstre. Mange af 1600-tallets studenter levede i fattigdom og efter studierne havde de ofte ikke udsigt til andet end beskæftigelse som degn i en fjern provins.
I 1475 havde paven givet tilladelse til at oprette et universitet i København, og den 1. juni 1479 blev universitetet indviet. Efter Reformationen i 1536 fik universitetet stor betydning som den institution, der skulle uddanne lutherske præster. I løbet af 1600-tallet udviklede universitetet sig også til et videnskabeligt centrum med videnskabsmænd som Thomas Bartholin, Niels Stensen og Ole Rømer i spidsen. For det store flertal af 1600-tallets studenter var denne del af universitetets virke dog ikke en del af hverdagen. I samtiden var der mange klager over de studerendes ringe faglighed, hvorfor man i 1623 indførte en adgangsgivende eksamen, der bestod i en skriftlig latinprøve. I 1675 blev prøven udvidet med det såkaldte filosofikum, der krævede kendskab til fagene på Det Filosofiske Fakultet, herunder latin, filosofi, matematik og astronomi.
Studenternes disciplin var ikke noget at skrive hjem om. Der findes utallige beretninger om tøjlesløse, spillegale og drikfældige studenter, som turede rundt i byen og på værtshuse i stedet for at passe deres studier. Universitetet havde endda sin egen fangekælder, hvor uvorne studerende kunne hensættes, hvis de havde opført sig dårligt. Eksempelvis blev en student straffet for, at han ”i plumpe barbariske udtryk havde sagt de andre adskillige grovheder” og ”på en uværdig måde anvendt den hellige skrift”. Studenterne havde efter sigende en forkærlighed for den stærke tyske øl. Det var især et problem, når studenterne mødte op til forelæsninger eller til fællesspisningen i beruset tilstand. Værre var det, når drikkeriet førte til voldelige episoder eller regulære gadekampe med andre københavnere udenfor studenterfællesskabet. Dueller forekom ofte, og der findes flere eksempler på større fægtekampe mellem studenter og lakajer – endda med dødsfald til følge.
Det kan synes mærkeligt, at mange studenter gik bevæbnet omkring, men baggrunden var, at de havde deltaget i det væbnede forsvar af København, da svenskerne belejrede byen i 1658-60. Frederik 3. havde appelleret til studenterne om hjælp til at forsvare byen, hvilket de indvilgede i med det forbehold, at de skulle behandles ordentligt af officererne. Studenterne fik tilladelse til at oprette et særligt korps med nøje udvalgte befalingsmænd, som de kunne acceptere. Efter belejringen fik studenterne forlænget deres tilladelse til at bære kårder. Anerkendelsen af indsatsen under belejringen styrkede selvfølelsen og til en vis grad sammenholdet blandt studenterne.
Ulrik Langen
Læs mere
C.E.F. Reinhardt, Kommunitetet og Regentsen fra deres Stiftelse til vore Dage, et Bidrag til det Kjöbenhavnske Universitets og Studenterlivs Historie, 1862.
Holger Rørdam, De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav. Et Bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie 1658-60, 1855.
