3. Anatomihuset

Universitetet og kirken

Nutidens Københavns Universitet har ikke meget andet end navnet og beliggenheden til fælles med 1600-tallets universitet, der ikke alene langt mindre men også mere eller mindre blot var en præsteskole. Det Teologiske Fakultet var langt det største og mest prominente af de fire gamle fakulteter, der udover teologi var jura, filosofi og medicin. Sådan havde det været siden universitetet blevet indviet i 1479, men i løbet af 1600-tallet begyndte det langsomt at ændre sig.

I dag opfatter mange religion og naturvidenskab som modsætninger. Er universet eksempelvis skabt af Gud eller ved Big Bang og er mennesket skabt af Gud eller et resultat af en lang evolutionær proces? Det er imidlertid en moderne distinktion. For 1600-tallets teologer, læger og astronomer var modsætningen mellem naturvidenskab og teologi utænkelig. For dem var det hævet over enhver tvivl, at Gud havde skabt verden og alt, hvad den indeholder af mennesker, dyr, planter osv. Netop fordi Gud havde skabt alt, kunne man gennem studier af eksempelvis dyrs og menneskers anatomi få indblik i de naturlove, der afspejlede den bagvedliggende guddommelige orden. Man talte derfor om Guds bog (dvs. Bibelen) og Naturens bog (dvs. videnskabelige observationer). I den forstand var der groft sagt ingen modsætninger mellem bibelstudier, anatomiske dissektioner og astronomiske observationer. Hver især var studierne og observationerne delelementer i forståelsen af, hvordan verden hang sammen.

I 1645 åbnede der et såkaldt anatomisk teater, der lå der hvor universitetets hovedbygning ligger i dag. Anatomihuset, som man kaldte det, var en bygning særligt indrettet til videnskabelige dissektioner. Det anatomiske teater var endnu i brug i 1673, men i årene derefter blev det brugt mindre og mindre, og bygningen gik op i røg under Københavns brand i 1728. I et skrift fra 1662 fortæller lægen Thomas Bartholin, at dissektionssalen var konstrueret som et amfiteater med et bord i midten omgivet af koncentriske bænkerækker med plads til tilskuerne. På væggene bag bænkene stod skeletter af dyr samt af to mennesker. De to mennesker blev kaldt Adam og Eva og imellem dem var der placeret et træ. Det var en tydelig reference til den bibelske fortælling om Adam og Eva, og kan ses som endnu et udtryk for den nære forbindelse mellem universitet, videnskab og kirke.

Det tætte bånd mellem universitetet og kirken blev desuden understreget af den fysiske nærhed til Vor Frue Kirke, der endnu i dag ligger få meter fra universitetet. Kirken og universitetet havde været forbundet fra senmiddelalderen og fra reformationstiden havde universitetet benyttet det såkaldte Kapitelhus – en sidebygning til kirken – til forelæsninger og undervisning. Samlet set var kirke og videnskab dybt forbundet. Den lutherske kirke spillede desuden en vigtig rolle i konsolideringen af den nyetablerede enevælde. Religionen blev nemlig brugt som en måde at legitimere kongens uindskrænkede magt på. Periodens statsteori hævdede nemlig, at kongen havde fået sin magt fra Gud, så hvis man satte sig op imod kongen, satte man sig samtidig op imod Gud. Teologer og præster prædikede derfor ubetinget lydighed over for kongen, regeringen og kirken.

Jesper Jakobsen

Læs mere

Morten Fink-Jensen: Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636, 2004. 

Niels W. Bruun & Hans-Otto Loldrup (udg.), Anatomihuset i København. Kortfattet beskrevet, 2007.