4. Caritasbrønden

Gammeltorv

Gammeltorv var Københavns ældste og vigtigste torv. Torvet havde siden senmiddelalderen været byens rådhusplads. Rådhuset lå langs pladsens sydvestlige side, mens pladsens øvrige tre sider var omkranset af større byhuse og gårde beboet af folk fra byens højborgerskab: borgmestre, rådmænd og embedsmænd samt købmænd, kræmmere og bryggere. Her færdedes folk med magt og penge. Torvet var da også en af byens vigtigste officielle, ceremonielle pladser. Her kunne københavnerne – høj som lav – opleve håndværkerlavenes optog, ridderspil, turneringer og gøglerforestillinger.

Tidligere havde pladsen også lagt brosten til byretten, hvor byens retshandlinger foregik under åben himmel, ligesom det var her på pladsen, at byens borgere førhen havde været tilskuere til offentlige halshugninger, piskninger og andre fysiske afstraffelser af større eller mindre lovovertrædelser. I begyndelsen af 1600-tallet var det dog slut med retssager og afstraffelser på torvet, da byretten og retterstedet flyttede om på det nærliggende, nyindrettede Nytorv. Nytorv opstod forbindelse med ombygningen af rådhuset i 1608-10, da Christian 4. befalede, at området bag rådhuset skulle ryddes. Indtil da havde avlsgården med byens opstaldede avlstyre ligget her sammen med en mængde mindre huse. Husene var blevet brugt som bolig for kommunalt ansatte såsom politibetjente, vægtere, vagtmester og bøddel.

Gammeltorv havde også en langt mere udramatisk funktion, idet det var centrum for byens torvehandel. Flere gange om ugen valfartede omegnens bønder til Gammeltorv for at falbyde alt fra æg og fjerkræ til grøntsager, frugt og korn til københavnerne. Kød kunne man derimod købe hos slagterne på Nytorv. Torvene genlød af de handlendes højlydte salgstaler og råb, mens duften fra varerne blandede sig med byens allestedsnærværende rendestensstank, der var en skønsom blanding af urin, afføring og affald fra byens utallige små håndværksvirksomheder. Gammeltorv og Nytorv bød med andre ord på lidt af et sansebombardement.

Midt på Gammeltorv stod Caritas-brønden. Der havde været et springvand på pladsen siden 1500-tallet, men i forbindelse med renoveringen af rådhuset i 1608-10 lod Christian 4. det flytte hen foran rådhuset. Han lod bronzestøber Peter Hoffmann lave springvandets kumme og figurgruppe, der forestiller den godt én meter høje Caritas med sine børn, som er en allegori over gavmildheden. Modellen til figurgruppen blev lavet af billedskærer Statius Otto.

Springvandet var kongens gave til byen. Men det var ikke kun til pynt. Københavnerne var formentligt langt mere interesserede i den store ottekantede brønd end den fine bronzestatue. Her kunne de hente byens bedste og friskeste vand til brug for alt fra vask til madlavning. Springvandet var et vigtigt led i byens vandforsyning. Vandet kom fra Emdrup Sø og blev ledt ind til byen gennem hule træstammer. Niveauforskellen mellem sø og by gjorde det muligt at lade vandet springe.

Alt dette: rådhuset, markedet, brønden, ceremonierne og de fornemme byhuse gjorde Gammeltorv til et helt særligt sted i byen. Et samlingspunkt for rige købmænd og fattige tjenestefolk, handlende og besøgende på jagt efter en god handel, frisk vand, en på opleveren eller med ærinde hos bystyret og alle dets embedsmænd på rådhuset.

Peter Wessel Hansen

Læs mere

Carl Bruun: Kjøbenhavn, bd. 1-2, 1887-1890. Rikke Simonsen: Kongens by. København og historien, bd. 4, 2022.

Rikke Simonsen: Kongens by. København og historien, bd. 4, 2022.