5. Det gamle rådhus

Rådhus, domstol og henrettelser

Rådhuset lå på den sydøstlige side af Gammeltorv. Det var opført i 1479, men 1608-10 lod Christian 4. det renovere i nederlandsk renæssancestil med smukt svungne gavle og kviste. På forsiden mod Gammeltorv var rådhuset forsynet med et slankt trappetårn og ved tårnets fod fandtes en monumental trappe, der førte op til hovedindgangen. Bagsiden mod Nytorv havde et mindre ottekantet tårn samt en åben buegang i stueetagen.

Inde på rådhuset havde bystyret til huse. Det bestod af to råd: Magistraten og De 32 Mænd. Magistraten havde varetaget byens administration siden middelalderen. Rådet bestod af borgmestre og rådmænd – typisk folk fra byens højborgerskab og lærde embedsmandselite – og tog sig af en lang række sager vedrørende byen. Magistraten skulle for eksempel give tilladelse til, at håndværkere og handlende måtte slå sig ned og arbejde i byen, ligesom de også var med til at bestemme, hvornår byportene blev åbnet og lukket.

Det andet byråd, De 32 Mænd, bestod også af mænd fra den rigeste del af borgerskabet, byens købmænd. Frederik 3. havde oprettet rådet under svenskernes to år lange belejring af København 1658-1660. Her havde borgerne hjulpet kongen med at forsvare byen og havde således været med til at redde kongeriget fra undergang. Til gengæld for indsatsen fik byen specielle privilegier, blandet andet De 32 Mænd, der havde en særlig ret til at tale borgernes sag overfor kongen.

I rådhusets kælder var der en arrest, hvor fulderikker, tiggere og varetægtsfanger blev indsat. Foruden arresten var der også et værtshus i rådhuskælderen. Arresten og værtshuset lå helt bogstaveligt dør om dør. Det var en gammel tradition, at der var et værtshus på rådhuset. Helt tilbage i 1443 blev slog Christoffer af Bayern fast, at Magistraten havde ret til at have et værtshus i rådhuskælderen. Det var dog ikke Magistraten, der selv drev værtshuset. Lokalerne blev derimod lejet ud og af kontrakten med værtshusholder Johan Daniel Klein fra 1685 fremgår det, at han i lighed med tilsvarende rådhuskældre i udlandet skulle udskænke ”adskillige slags både af rhinske, spanske og franske vine såvel som alle andre slags vine og allehånde slags fremmed øl.”

Bytinget (dvs. byretten) havde til huse i en åben buegang i rådhusets stueetage mod Nytorv. Buegangen beskyttede dommerne og retsbetjentene mod regn, sne og blæst, men sikrede samtidig, at retshandlingerne kunne foregå offentligt og under åben himmel, som det var skik og brug. Så kunne alle følge med i, at det gik retfærdigt for sig. Hvis man var uenig i sin dom ved Bytinget, kunne man anke dommen til Rådstueretten, der havde til huse indenfor på rådhuset.

Oprindeligt havde både Bytinget og retterstedet ligget på Gammeltorv. Men begge dele blev flyttet til Nytorv i forbindelse med ombygningen. Nytorv var domineret af byens skafot og kag. Det var her lovovertrædere blev afstraffet. Kagen var den pæl, den dømte blev bundet til, når straffen lød på brændemærkning eller kagstrygning, dvs. piskning. Kagstrygning og andre offentlige afstraffelser foregik også andre steder i og udenfor byen. Den sidste henrettelse på skafottet bag rådhuset fandt sted i 1758.

Peter Wessel Hansen

Læs mere

Carl Bruun: Kjøbenhavn, bd. 1-2, 1887-1890.

Rikke Simonsen: Kongens by. København og historien, bd. 4, 2022.