6. Fru Annas hus

Kvinder og småhandel

Alle – mænd, kvinder, børn og gamle – arbejdede. Det var en nødvendighed for overlevelse. Men der var forskel. Samfundsstrukturen var strengt patriarkalsk. Mænd havde fortrin til alt: magt, rettigheder, økonomi, uddannelse og arbejde. Som kvinde havde man mindre spillerum. Men mændene var i vidt omfang afhængige af kvinderne. En håndværksmester var eksempelvis helt afhængig af at være godt gift, for konen var husstandens næstkommanderende og madmor for svende og lærlinge.

Selvom arbejdsmarkedet var mandsdomineret, spillede kvinderne en uundværlig rolle for at få økonomien til at hænge sammen. De tog sig af det, man i samtiden kaldte fruentimmerarbejde, dvs. madlavning, rengøring, syning, spinding og børnepasning, men de kunne også bidrage til familiefinanserne som gadesælgere, skolelærerinder eller som medarbejdere i familievirksomheden. Kvinder var i reglen forment adgang til store dele af erhvervslivet, men alligevel fungerede en del som selvstændige forretningsdrivende i større eller mindre skala. Det kunne fx være enker, der drev mandens håndværksvirksomhed videre, eller andre der havde egen skole, madbod eller skænkestue.

Der var også mange kvinder, der ernærede sig som tjenestefolk. Tjenestefolkene hørte hverken hjemme i toppen eller bunden af samfundet. For de fleste hørte livet som tyende ungdommen til. Man tjente for at skaffe penge, dygtiggøre sig eller blot komme i den alder, hvor man var klar til noget større – at blive gift og stifte familie. Husstanden med mand, kone, børn og eventuelt tjenestefolk var en af samfundets grundsten. Nogle tjenestefolk blev dog aldrig gift og tjente hele livet. Men når alder, kræfter og arbejdsevne svigtede, stod de ofte uden et socialt sikkerhedsnet, og mange døde i dyb fattigdom.

En del af byens tjenestepiger var at finde på byens utallige værtshuse. Værtshuskulturen var mandsdomineret, men gæsterne blev ofte beværtet af unge serveringskvinder. Nogle steder supplerede kvinderne deres løn med prostitution, og visse værtshuse var i virkeligheden de rene bordeller. Her foregik prostitutionen under nogenlunde ordnede forhold, og betalingen var derefter. Men prostitutionen var ingen dans på roser og forbundet med skam, social udstødelse og risiko for farlige kønssygdomme som den frygtede syfilis. Derfor foregik meget prostitution i det skjulte. Når en kvinde blev offentligt kendt som prostitueret, var hun stemplet. Det var også grunden til, at gadeluderen blev anset for den laveste i de prostitueredes hierarki. Soldaterhorer kaldte man dem efter deres fattige kunder, der kun havde råd til et hurtigt og billigt knald i en port eller en stinkende baggård.

Peter Wessel Hansen, Rikke Simonsen & Jesper Jakobsen

Læs mere

Carol Gold: Women in Business in Early Modern Copenhagen, 2018.

Peter Henningsen og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets København, 2010.