Arkæologiske udgravninger af Københavns havn
Gammel Strand er byens gamle havn. Indtil 1700-tallet hed området Ved Stranden, og her har skibene siden vikingetiden stævnet ind til byen for at sælge og købe varer. København betyder Købmændenes havn, og havnen og handlen har haft afgørende indflydelse på byens udvikling.
På Gammel Strand lå vragerbroen og vejerboden. Her blev varer fra hele kongeriget og fra fjerne himmelstrøg kvalitetskontrolleret og vejet på byens vægt. Varerne blev ompakket og siden opbevaret, indtil de blev hentet af købmanden eller skibsrederen. I de mange drikkeboder kunne sømændene og andre få serveret et krus øl – sammen med nyheder fra den store verden og lokal sladder fra byen.
Også rigets ældste handelskompagni holdt til her, og mange af byens velhavere ejede ejendomme og sirligt udsmykkede gårde ved havnen – lige over for kongens slot, der lå, hvor Christiansborg ligger i dag. Ved vandet foran slottet lå toldboden. Der måtte skibene betale told af deres last til kongen, og ydermere skulle de også betale accise – en afgift på særlige varer, som tilfaldt byen.
Oprindeligt var havneløbet mellem Gammel Strand og Christiansborg meget bredere. I virkeligheden er kanalen bare den lille rest, som er tilbage af havet. I begyndelsen af 1500-tallet gik vandet næsten helt op til husrækken langs Gammel Strand. Dengang var Slotsholmen med Københavns Slot kun en lille ø, som lå ude i vandet.
Da der i årene 2012-14 skulle graves ud til metrostationen på Gammel Strand fik arkæologerne mulighed for at grave i det gamle havneområde. Udgravningen afslørede række på række af bolværker, som har udgjort kajkanten fra 1500-tallet og frem til i dag. Når et bolværk rådnede, satte man et nyt foran længere ude i vandet. Mellemrummet mellem det gamle og nye bolværk blev fyldt op med affald fra byen – og dermed fik man også mere kajplads. Man brugte, hvad man havde ved hånden til at fylde op: alt fra latrinaffald og dyremøg til husholdningsaffald såsom madrester, skårede kander, smadrede tallerkener og gamle klude. Affaldet giver os et unikt billede af hverdagslivet i hovedstaden og viser, hvad folk spiste, hvordan de gik klædt, og hvilke genstande de omgav sig med.
Men der er også fundet rester af mange finere og eksotiske genstande i jorden. I 1500-tallet kom importvarerne typisk fra Nederlandene og Tyskland. Men i 1600-tallet satte verdenshandlen sejl, og det afspejler sig i de arkæologiske fund. Vinglas fra Italien, oliekrukker fra Portugal og porcelæn fra Kina. Opdagelsesrejser havde åbnet døre til nye verdener i Amerika, Asien og Afrika. Skårede kopper røber, at luksusvarer som te, kaffe og chokolade fandt vej til København i slutningen af 1600-tallet, og afgnavede knogler i affaldet viser, at den nyopdagede kalkun fra Amerika også havde nået de københavnske spiseborde. En guldring med en smaragd fra Columbia hører til de absolut sjældne fund.
I dag er der ikke meget, som vidner om, at Gammel Strand i århundreder var centrum for den danske verdenshandel og den driftigste havn i det dansk-norske rige. Statuen af fiskerkonen er rejst som mindesmærke over den tid, der fulgte efter, hvor havnen blev omdannet til et fisketorv med fiskerbåde tætpakket side om side i kanalen og fiskerkoner, der med høje råb falbød frisk fisk til de forbipasserende.
Rikke Simonsen
Permanent udstilling ”Du store verden” på Københavns Museum om byens handel i middelalder og renæssance.
Læs mere
Kirstine Haase & Stuart Whatley: “Consumption Strategies and Social Implications in Two Danish Towns in the 13th–16th Centuries”, i Medieval Archaeology, 64:1, 2020, s. 116-144.
Stuart Whatley: “The Medieval and Early Post-Medieval Weighing Houses at Gammel Strand, Copenhagen, Denmark”, i Buildings of Medieval Europe. Studies in Social and Landscape Contexts of Medieval Buildings, 2018, s. 29-48.
HistoryCity Apps 